REPARATIONS-NETVÆRKET

Forside » Affald og affaldsreduktion » Reparationscaféer forebygger affald

Reparationscaféer forebygger affald

Follow REPARATIONS-NETVÆRKET on WordPress.com

Enter your email address to follow this blog and receive notifications of new posts by email.

Slut dig til de 75, der følger denne blog

Repair St. Kjeld_lysnet

Af Lama Juma, Byttemarked

Man kan forebygge meget affald ved at få konceptet Repair Cafe til Danmark. Reparationscafeer startede i Holland og har bredt sig til mange andre lande i verden. Det er en begivenhed hvor frivillige med forskellige evner og håndværk reparerer ting, tøj, elektronik og andet for de deltagere, der kommer og vil være med. Alt er som udgangspunkt gratis, men man kan donere til den, der har repareret ens ting.

Ved at reparere ting fremfor at smide dem ud, forlænger man tings levetid og det giver mindre affald, da man ikke skal ud og købe og forbruge nye varer i samme grad. Udfordringen i vores samfund er lige nu, at medmindre man har en ekstremt dyr cykel, eller et meget dyrt professionelt kamera, så kan det bedre betale sig at købe nyt end at få sine ting repareret. Og så længe det er lettere og billigere, er det ofte det som borgerne gør.

Udfordringen for denne ide er at skabe en balance mellem det frivillige arbejde, der driver begivenhederne, og at sikre at der er tilstrækkelig meget struktur, volumen og kvalitet, hvilket kræver mere arbejde og planlægning. Mange vil gerne være med i frivillige projekter og give en hånd, men det kan som frivillig være svært at binde sig til at være tovholder, da det er mere tidskrævende. Dem der har meget tid og lyst er ofte ledige, men de har en begrænsning på 4 timers frivilligt arbejde pr. uge.

Derfor er vi nogle stykker, der vil se på, om det er muligt at lave en forretningsmodel (eller alternativt søge midler til at få projektet godt fra start) og få etableret ideen i Danmark. Kan der på en eller anden måde sammenstykkes en forretningsplan, der genererer en indtægt, der er tilstrækkelig til at der kan etableres en professionel drift af reparationscafeer/en reparationsbørs uden at det går ud over frivilligheds- eller gratisprincippet?

For at opnå omtalte volumen og reelle reduktioner af affaldsmængder kræver det en koordineret indsats, hvilket bl.a. kræver professionelle kommunikationskanaler – internet, sociale netværk, drift af platform/cafe eller lignende, planlægning og prioritering af hvilke arter af emner der repareres i en given periode mv.
Det er heller ikke uden udfordringer i forhold til det etablerede (arbejds)marked, eksempelvis:
Kriteriet for hvad der bringes til en reparationsbørs vil oftest være en fagmands vurdering af at det vil koste mere at reparere den gamle genstand end købe en ny. Derfor opfattes det ikke som værende konkurrenceforvridende i en snæver forstand, men hvordan sikres det at der ikke bliver tale om en sort økonomi?

Hertil kommer problemstillinger om, hvem der kan medvirke som frivillig reparatør uden at komme i karambolage med det eksisterende arbejdsmarked – i hvilket omfang kan eksempelvis arbejdsløse, pensionister og fagfolk indgå frivilligt uden at komme på kant med eventuel lovgivning på området?

Hvis du vil vide mere, eller vil være med, så kan du læse mere på den hollanske side eller følge med på Facebook hvor lokale grupper vil starte reparationscafeer på Østerbro og Vesterbro.

Holland – http://repaircafe.org/
Repair Cafe København –https://www.facebook.com/groups/673843562675187/
Østerbro – https://www.facebook.com/pages/Reparationscaf%C3%A9-Skt-Kjeld/2306486071…
Vesterbro – https://www.facebook.com/groups/kbhvrepair/

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: