REPARATIONS-NETVÆRKET

Reparationsnetværket

- er et netværk for organisationer, virksomheder og enkeltpersoner, der arbejder for at fremme reparation og få flere til at reparere mere i stedet for at smide ud. Netværket har særligt fokus på elektronik.

Reparationsnetværkets formål

- at fremme initiativer, som gør det nemmere og mere oplagt at få repareret ting, når de går i stykker i stedet for at smide væk og oplyse om, hvorfor det er vigtigt.

Hvem støtter?

Netværket er støttet af Puljen til Grønne Ildsjæle, Brødrene Hartmanns Fond og Nordea-fonden

HVEM ER MED?

Miljø- og Energicenteret Høje-Taastrup. Reparationsværksted

FLANDERN VISER REPARATIONSVEJEN

I Flandern, den største region i Belgien, bor der 6 mio. mennesker. Her har de sat reparation i system. 4.500 mennesker, på kanten af arbejdsmarkedet, sikrer at en god del af alt det elektronik herunder hårde-hvide varer, der leveres til genbrug, bliver sat i stand.

Det sker i kraft af et tæt samarbejde mellem to offentlige instanser – Den Flamske Styrelse for affald og Styrelsen for beskæftigelse og socialøkonomi. Den ene afdeling leverer årvarerne der skal sætes i stand og den anden finder de mennesker, der vil kunne sætte det i stand – eller kvalificeres til det. Arbejdskraften vil typisk være mennesker der er langtidsledige og folk, der har haft svært ved at bide sig fast – ca halvdelen er indvandrere eller flygtninge.

Regionen har aktivt bidraget til at reparationen og genbrugssalget har kunnet sættes i system idet der er bevilget 40 mio euro til det. Pengene kommer ind igen primært ved at de ledige kommer videre i livet idet et arbejde med reparation eller genbrugssalg bliver springbrædt til uddannelse og varig beskæftigelse.

Det reparerede formidles videre via ca. 200 genbrugsbutikker fordelt ud over hele regionen således at der i hvert af de 31 hoveddistrikter er et centralt og stort genbrugscenter hvorfra der også foregår reparation.

De har i Flandern en særlig certificeringsordning vedrørende reparerede effekter nemlig ”Revisie”kvalitetsstemplet. Det er garanti for at dere er foretaget kvalitetskontrol der bl.a. synliggør energiforbruget. Derudover giver mærket garanti for at varen kan holde i mindst 1 år.Billedresultat for revisie

Flanderns WEEE-ordning, der har ansvaret for at elektronik kommer tilbage til producenten, er en samarbejdspartner. Det er dem der sikrer en genanvendelse i form af en neddeling af de enkelte bestanddele som f.eks. en computer består af. De er helt indforståede med at ressorucemæssigt er det at foretrække at tingene sættes i stand og får en fornyet periode bliver i kredsløbet. Tidspunktet for computerens kassation udskydes blot.

Der findes enkelte professionelle reparatører i Flandern. De har ikke noget problem med at brugt kasseret elektronik søges sat i stand igen og solgt.

Det er den danske Miljøstyrelse der har lavet en rapport omkring bl.a. erfaringerne fra Flandern. Man kan hente rapporten her.

Hvorfor er elektronikreparation ikke er en trussel for genvindingsindustrien?

Der har – ikke mindst fra Dansk Industri – været ytret bekymring for konkurrenceforvridning i forbindelse med at flere affaldssselskaber aktivt ønsker at reparere elektroniske produkter med henblik på videresalg.

Den bekymring tror jeg ikke der er nogen grund til at nære. Det mener jeg af flg. årsager:

Næsten ingen lever af at reparere elektroniske produkter

En undersøgelse som jeg har foretaget ved opringning til de virksomheder, der står som reparatører af elektroniske produkter på www.reparationsguiden.dk viser at der er forsvindende få virksomheder, der lever af at reparere f.eks. TV, køkkenmaskiner og musikanlæg. Under ti i Danmark.  Årsagen er den enkle at lønudgiften ikke kan matche nykøbsprisen på tilsvarende produkter. Derudover er det såvel vanskelig som dyrt at få de fornødne reservedele. Stort set hver gang en kunde henvender sig til levarendøren er meldingen. Det kan ikke betale sig at reparere. Køb et nyt produkt.

Genbrug forhindrer ikke genanvendelse

Når et produkt indleveret, der er på en genbrugsplads,  bliver repareret og solgt i en genbrugsbutik, sker en forsinkelse af det tidspunkt hvor produktet kan leveres til genvindingsindustrien. Reparationen og gensalget forventes at forlænge produktets levetid med i gennemsnit 2-3 år.

Synliggørelse

Jeg har flere års erfaring med reparation fra reparationsværkstedet i Miljø- og EnergiCentret, Høje-Taastrup. Her er en stor del af de produkter vi modtager til reparation ting som har stået længe i ejerens kælder eller loftrum og som kommer frem fra gemmerne fordi de ikke har nænnet at smide det ud. Udsigten til at nogen har villet kigge på det og grundigt afdække hvorvidt det vil kunne istandsættes har fået det frem fra gemmerne. De samme overvejelser kunne jeg godt forestille mig være gældende i forhold til en genbrugsplads hvorfra der tilbydes reparation og videresalg.

Genbrugsbutikker

En genbrugsbutik i tilknytning til en genbrugsplads bør aldrig opfattes som konkurrent i forhold til f.eks. Røde Kors butikker. Når en borger leverer ting til genbrugspladsen vil hun/han have overvejet hvorvidt det kan leveres privat genbrug eller til f.eks. en Røde Kors butik. Genbrugspladsen vil ved en ekstra sortering og reparations-håndtering give mulighed for en reel forøgelse af genbrug og dermed øget cirkulation af ressourcer. For at skærpe fokus på det primære genbrug i humanitære organisationer kan man gøre som AffaldPlus i Næstved gør, nemlig at gøre brugerne opmærksom på humanitært genbrug.

 

Knud Anker Iversen

Miljø- og EnergiCentret i Høje-Taastrup

 

Sverige og Frankrig viser vejen

Sverige indførte med årsskiftet mulighed for at arbejdslønnen i forbindelse med reparation af hårde hvide varer kan trækkes fra på selvangivelsen. I samme omgang halveres momsen på reparation af cykler, tøj og sko. Når man gør det hænger det sammen med et ønske om at fremme den cirkulære økonomi. Altså at produkter skal kunne leve længere i stedet for at man tvinges til at købe nyt. (mere…)

Hvor bliver elektronikaffaldet af?

I Danmark bortskaffes halvdelen af den markedsførte elektronik i de såkaldte skygge-strømme. Skygge-strømmen består af elektronik, der ikke er korrekt registreret og derfor måske ikke genanvendes, efter endt brug.

EU har en målsætning om at 65% af det markedsførte elektrisk udstyr skal registreres og indsamles til genanvendelse i 2019. For at Danmark kan leve op til EU’s målsætning, blev styregruppen ”Partnerskabet for Indsamling af Elektronikaffald” nedsat. Partnerskabet består af repræsentanter fra: Dansk Industri, Dansk Erhverv, Kommunernes Landsforening, og Genvindings Industrien. I en periode på 3 år har Partnerskabet, gennemførte en kortlægning af de forskellige affaldsstrømme for elektronikaffald i Danmark, – både den lovlige bortskaffet og skygge-strømmene. Ifølge deres opgørelse er de 4 største bidrager til skygge-strømmen

  1. Affaldsbehandlere og skrothandlere der indsamler computer, server, telefoner, ventilationsudstyr, printere osv., fra virksomhederne. Dele af det indsamlede fejl registreres som jern og metal eller det registreres ikke. Denne mængde er estimeret til at være i størrelsesordenen 17.500 ton/år (Usikkerheds interval 10.000-25.000 ton/år).
  2. Detailhandel. Ved ny-køb af hvidevarer tages det gamle retur, af enten elinstallatører eller vognmænd. Dele af dette bliver ikke registreret korrekt. Mængden af fejl-registreret/ikke-registreret estimeres til 15.450 ton/år (Usikkerheds interval 7.900-23.000 ton/år).
  3. Tyveri fra genbrugspladser, storskraldsindsamling og salg af elektronikaffald til ikke-godkendte indsamlere 12.500 ton/år (Usikkerheds interval 5.000 – 20.000 ton/år)
  4. ”Loftkammer effekten”. Større mængde elektronik, der ikke er i brug længere, akkumuleres i private hjem. Da vi i Danmark bliver flere borgere og flere bor alene, øges denne mængde. Det er dog ikke et udtryk for, at vi har flere mobiltelefoner (eller andet) per husstand liggende i skufferne  (Der er ikke angivet et usikkerheds).

Kortlægningen af skygge-strømmen har ført til at Partnerskabet har udformet 5 anbefalinger. Disse anbefalinger skal være med til at muliggøre at Danmark når EU’s målsætning i 2019. De 5 anbefalinger er

  1. At det gøres lovligt for indsamlere og affaldsbehandlere at indsamle elektronikaffald fra husholdninger. For at sikre at kvaliteten af affaldsbehandling bevares, anbefaler partnerskabet samtidig, at lovgivningen sikrer, at alle der håndterer elektronikaffald lever op til kvalitetskravene for behandling af elektronikaffald, samtidig med at tilsyn- og håndhævelsesindsatsen indrettes til også at håndtere denne opgave.
  2. At der etableres én dataindgang for de aktører, der skal indberette indsamling af elektronikaffald. Indgangen skal tage udgangspunkt i de to eksisterende systemer og skal udvikles i dialog med brugerne. At der sideløbende med udvikling af én data-indgang gennemføres informationskampagne målrettet affaldsbehandlere, indsamlere og detailhandlen om korrekt indberetning i de 2 nuværende datasystemer.
  3. At der i samarbejde med producenterne gennemføres jævnlige ”tøm-skufferne”-kampagner, hvor danskerne opfordres til at skabe værdi ud af det elektronik, som de ikke længere selv bruger.
  4. At håndhævelsen og indsatsen mod tyveri af affald intensiveres. Partnerskabet foreslår, at der etableres en form for fælles indberetningssystem af tyveri, så politiets indsats kan kvalificeres og systematiseres.
  5. At der etableres et forum med halvårlige møder og faste deltagere på tværs af værdikæden. Hovedformålet er at følge op partnerskabets anbefalinger, men forummet kan også være med til at sikre et kontinuerligt arbejde med at optimere producentansvars-systemet, så det understøtter cirkulær økonomi og medfører mindst mulige administrative byrder for alle aktører.

Rapporten blev præsenteret på konferencen ”Styr på elektronikaffaldet,” der blev afholdt d. 19. december 2016 i København.

Lokal ildsjæl og Det Økologiske Råd hjælper flygtninge i gang

Otte entusiastiske og meget imødekomne unge mennesker fra to asylcentre på Sjælland deltager i øjeblikket i et forløb for at lære mere om Danmark, det danske arbejdsmarked og reparation af tekstiler. Bag forløbet står Reparationsnetværket, som er ledet af miljøorganisationen Det Økologiske Råd, men også inkluderer den socialøkonomiske virksomhed BEVAR og Dansk Røde Kors. Målet er at hjælpe flygtninge og asylansøgere med at komme i arbejde.

Anette Warming tager imod med åbne arme og store smil, da de syv unge mænd og en enkelt kvinde ankommer til BEVAR’s lokaler i Kvarterhuset i Korsør. De skal i gang med at sy i dag – og det er tydeligt, at alle glæder sig til komme i gang. Dagens opgave er at sy nye betræk til to stole, som Anette har købt i en genbrugsbutik. Efterfølgende skal stolene sættes til salg igen, og en evt. fortjeneste doneres til et godt formål.

– Jeg har valgt at give dem denne opgave, for at vise dem, at det her med redesign og reparation, kan mere end bare at minimere affaldsmængderne. Det er en måde at komme tættere på det danske arbejdsmarked, på danskerne, og en mulighed for rent faktisk at finde eller skabe et arbejde til sig selv, siger Anette Warming og fortsætter:

– Der er økonomi og dermed jobmuligheder i genbrug og recycling, og det håber jeg, at deltagerne får øjnene op for.

Deltagere med meget forskellige baggrunde
Farhsid er en af deltagerne på holdet. Han er 20 år og kommer fra Afghanistan. Han har arbejdet som skrædder i ca. 4 år – bl.a. i Tyrkiet – og det er tydeligt at se, at han har helt styr på processerne med at designe og skabe noget nyt af brugte tekstiler. Han tegner hurtigt et mønster på et par gamle cowboybukser, som han efterfølgende klipper ud og lægger i bunken med andre udvalgte dele til det betræk, der skal sys til stolene. Han drømmer om at blive ansat hos en skrædder i Danmark, og der er ingen tvivl om, at han har talentet til det.

Farhsid er nok den mest erfarne, men de andre går også i gang med opgaven, øver sig, og fælles for dem alle er en lyst til at lære mere om Danmark og et håb om på et tidspunkt at finde et arbejde.

– Det går jo ikke bare at sidde indenfor, som Hashim, en af de andre deltagere på holdet, formulerer det. – Jeg vil ud og lære noget.

Fereshte er fra Iran og fortæller, at det at sy gør hende lykkelig. Hun elsker det, og hun håber, at hendes hobby kan bringe hende i kontakt med flere danskere, så både hun og hendes lille søn kan lære sproget bedre og få et netværk i Danmark. For det er meget svært, når man næsten lige er ankommet og kun taler farsi.

Genbrug er god brug
Miljøorganisationen Det Økologiske Råd håber, at projektet – ud over at bringe deltagerne tættere på arbejdsmarkedet – også vil åbne deres og ikke mindst danskernes øjne for fordelene ved at genbruge og reparere. Det er nemlig gavnligt for både klima og miljø.

– For os giver det virkelig mening at koble integration med en grøn samfundsudvikling. Vi har behov for, at flere ressourcer bliver genbrugt samtidig med, at vi skaber mindre affald. At bruge denne tankegang til at få flere ind på det danske arbejdsmarked er for os ideelt. Vores håb er, at denne lille indsats kan skaleres op, så de danske kommuner fremadrettet kan bruge samme model. Det vil både bidrage til den cirkulære økonomi samt bedre integration, siger seniorrådgiver i Kemikalier, Lone Mikkelsen.

Hjemmeside påminder dig, når garantien er ved at udløbe

Når man køber et produkt skal man med det samme sørge for at få lagt sin kvittering ind i remindiing.dk, således at man rettidigt, før garantien udløber, bliver mindet om det.
Det samme sted kan man også efterfølgende give besked om, hvor lang tid et produkt holdt og om det kunne repareres. Altså lave en slags anmeldelse af produktet.

Udgangspunktet er elektronik, men folkene bag hjemmesiden, med reparatør Ejner Clausen i spidsen, har planer om at garanti-synliggørelsen også skal omfatte boliger. Når håndværkeren er færdig gemmer man kvitteringerne, og i passende tid før garantien udløber, så mindes man om at tiden er inde til en gennemgang af, hvorvidt arbejdet stadig holder. Det gøres håndværkeren opmærksom på, så han kan gøre sit arbejde ordentlig fra starten.

– Vi har for tit set, at et produkt skulle repareres tre måneder efter at garantien udløb. Det er irritation over dette som er baggrund for initiativet, siger Knud Anker Iversen fra Reparationsnetværket og fortsætter:

– Vi vil have synliggjort, hvor lang tid produkter holder, så man som bruger kan foretage et valg på baggrund af andre kunders erfaring. Vi vil væk fra at det udelukkende er prisen, der bestemmer valget af vores indkøb. Vi skal som kunder vænne os til at stille krav om, at tingene skal holde længere – og hvis de ikke gør, at reparation er muligt og kan betale sig.

Læs mere på www.remindiing.dk

Skriv din emailadresse for at følge denne blog og få besked om opdateringer.

Slut dig til de 75, der følger denne blog