REPARATIONS-NETVÆRKET

Reparationsnetværket

- er et netværk for organisationer, virksomheder og enkeltpersoner, der arbejder for at fremme reparation og få flere til at reparere mere i stedet for at smide ud. Netværket har særligt fokus på elektronik.

Reparationsnetværkets formål

- at fremme initiativer, som gør det nemmere og mere oplagt at få repareret ting, når de går i stykker i stedet for at smide væk og oplyse om, hvorfor det er vigtigt.

Hvem støtter?

Netværket er støttet af Puljen til Grønne Ildsjæle, Brødrene Hartmanns Fond og Nordea-fonden

HVEM ER MED?

Miljø- og Energicenteret Høje-Taastrup. Reparationsværksted

Zetland har lavet en lille video og skrevet en spændende artikel om levetid for elektroniske produkter: https://www.facebook.com/zetlanddk/videos/1612344812126494/

Reklamer

De kæmper for retten til reparere “låste” produkter.

Det er en kamp der er værd at kæmpe nemlig retten til at reparere . Netop denne rettighed tager en ny organisering (“Right to repair”) fat på i en række stater i USA. Det sker på baggrund af at der er flere producenter som f.eks. Apple, der modarbejder at nogen kan reparere i deres produkt. Læs mere her.

 

 

 

For retten til at reparere

Det er en kamp der er værd nemlig at kæmpe for retten til at reparere . Netop denne rettighed tager en ny organisering (“Right to repair”) fat på i en række stater i USA. Det sker på baggrund af at der er flere producenter som f.eks. Apple, der modarbejder at nogen kan reparere i deres produkt.

Læs mere her.

FLANDERN VISER REPARATIONSVEJEN

I Flandern, den største region i Belgien, bor der 6 mio. mennesker. Her har de sat reparation i system. 4.500 mennesker, på kanten af arbejdsmarkedet, sikrer at en god del af alt det elektronik herunder hårde-hvide varer, der leveres til genbrug, bliver sat i stand.

Det sker i kraft af et tæt samarbejde mellem to offentlige instanser – Den Flamske Styrelse for affald og Styrelsen for beskæftigelse og socialøkonomi. Den ene afdeling leverer årvarerne der skal sætes i stand og den anden finder de mennesker, der vil kunne sætte det i stand – eller kvalificeres til det. Arbejdskraften vil typisk være mennesker der er langtidsledige og folk, der har haft svært ved at bide sig fast – ca halvdelen er indvandrere eller flygtninge.

Regionen har aktivt bidraget til at reparationen og genbrugssalget har kunnet sættes i system idet der er bevilget 40 mio euro til det. Pengene kommer ind igen primært ved at de ledige kommer videre i livet idet et arbejde med reparation eller genbrugssalg bliver springbrædt til uddannelse og varig beskæftigelse.

Det reparerede formidles videre via ca. 200 genbrugsbutikker fordelt ud over hele regionen således at der i hvert af de 31 hoveddistrikter er et centralt og stort genbrugscenter hvorfra der også foregår reparation.

De har i Flandern en særlig certificeringsordning vedrørende reparerede effekter nemlig ”Revisie”kvalitetsstemplet. Det er garanti for at dere er foretaget kvalitetskontrol der bl.a. synliggør energiforbruget. Derudover giver mærket garanti for at varen kan holde i mindst 1 år.Billedresultat for revisie

Flanderns WEEE-ordning, der har ansvaret for at elektronik kommer tilbage til producenten, er en samarbejdspartner. Det er dem der sikrer en genanvendelse i form af en neddeling af de enkelte bestanddele som f.eks. en computer består af. De er helt indforståede med at ressorucemæssigt er det at foretrække at tingene sættes i stand og får en fornyet periode bliver i kredsløbet. Tidspunktet for computerens kassation udskydes blot.

Der findes enkelte professionelle reparatører i Flandern. De har ikke noget problem med at brugt kasseret elektronik søges sat i stand igen og solgt.

Det er den danske Miljøstyrelse der har lavet en rapport omkring bl.a. erfaringerne fra Flandern. Man kan hente rapporten her.

Hvorfor er elektronikreparation ikke er en trussel for genvindingsindustrien?

Der har – ikke mindst fra Dansk Industri – været ytret bekymring for konkurrenceforvridning i forbindelse med at flere affaldssselskaber aktivt ønsker at reparere elektroniske produkter med henblik på videresalg.

Den bekymring tror jeg ikke der er nogen grund til at nære. Det mener jeg af flg. årsager:

Næsten ingen lever af at reparere elektroniske produkter

En undersøgelse som jeg har foretaget ved opringning til de virksomheder, der står som reparatører af elektroniske produkter på www.reparationsguiden.dk viser at der er forsvindende få virksomheder, der lever af at reparere f.eks. TV, køkkenmaskiner og musikanlæg. Under ti i Danmark.  Årsagen er den enkle at lønudgiften ikke kan matche nykøbsprisen på tilsvarende produkter. Derudover er det såvel vanskelig som dyrt at få de fornødne reservedele. Stort set hver gang en kunde henvender sig til levarendøren er meldingen. Det kan ikke betale sig at reparere. Køb et nyt produkt.

Genbrug forhindrer ikke genanvendelse

Når et produkt indleveret, der er på en genbrugsplads,  bliver repareret og solgt i en genbrugsbutik, sker en forsinkelse af det tidspunkt hvor produktet kan leveres til genvindingsindustrien. Reparationen og gensalget forventes at forlænge produktets levetid med i gennemsnit 2-3 år.

Synliggørelse

Jeg har flere års erfaring med reparation fra reparationsværkstedet i Miljø- og EnergiCentret, Høje-Taastrup. Her er en stor del af de produkter vi modtager til reparation ting som har stået længe i ejerens kælder eller loftrum og som kommer frem fra gemmerne fordi de ikke har nænnet at smide det ud. Udsigten til at nogen har villet kigge på det og grundigt afdække hvorvidt det vil kunne istandsættes har fået det frem fra gemmerne. De samme overvejelser kunne jeg godt forestille mig være gældende i forhold til en genbrugsplads hvorfra der tilbydes reparation og videresalg.

Genbrugsbutikker

En genbrugsbutik i tilknytning til en genbrugsplads bør aldrig opfattes som konkurrent i forhold til f.eks. Røde Kors butikker. Når en borger leverer ting til genbrugspladsen vil hun/han have overvejet hvorvidt det kan leveres privat genbrug eller til f.eks. en Røde Kors butik. Genbrugspladsen vil ved en ekstra sortering og reparations-håndtering give mulighed for en reel forøgelse af genbrug og dermed øget cirkulation af ressourcer. For at skærpe fokus på det primære genbrug i humanitære organisationer kan man gøre som AffaldPlus i Næstved gør, nemlig at gøre brugerne opmærksom på humanitært genbrug.

 

Knud Anker Iversen

Miljø- og EnergiCentret i Høje-Taastrup

 

Sverige og Frankrig viser vejen

Sverige indførte med årsskiftet mulighed for at arbejdslønnen i forbindelse med reparation af hårde hvide varer kan trækkes fra på selvangivelsen. I samme omgang halveres momsen på reparation af cykler, tøj og sko. Når man gør det hænger det sammen med et ønske om at fremme den cirkulære økonomi. Altså at produkter skal kunne leve længere i stedet for at man tvinges til at købe nyt. (mere…)

Skriv din emailadresse for at følge denne blog og få besked om opdateringer.

Slut dig til de 75, der følger denne blog