REPARATIONS-NETVÆRKET

Reparationsnetværket

- er et netværk for organisationer, virksomheder og enkeltpersoner, der arbejder for at fremme reparation og få flere til at reparere mere i stedet for at smide ud. Netværket har særligt fokus på elektronik.

Reparationsnetværkets formål

- at fremme initiativer, som gør det nemmere og mere oplagt at få repareret ting, når de går i stykker i stedet for at smide væk og oplyse om, hvorfor det er vigtigt.

Hvem støtter?

Netværket er støttet af Puljen til Grønne Ildsjæle, Brødrene Hartmanns Fond og Nordea-fonden

HVEM ER MED?

Miljø- og Energicenteret Høje-Taastrup. Reparationsværksted

Reparation skal kunne betale sig

Lotte Hansen, stifter af I love Global Goals har nogle kloge betragtninger om at vi kan købe nok så meget nyt og bæredygtigt, men det holder ikke en meter så længe vi ikke får det repareret, men i stedet følger opfordringen til at købe nyt, når problemerne viser sig efter garantiperiodens udløb. Læs hendes betragtninger her.

Krav: 10 års levetid og mulig at reparere

Fra april 2021 skal producenterne af hårde hvidevarer og belysning i EU sørge for, at produkterne får en længere minimumslevetid, er mere energieffektive og at reservedele er tilgængelige i op til 10 år efter et produkt er kommet på markedet. Samtidig skal produkterne designes på en måde, så de mest essentielle dele kan repareres eller udskiftes andre end producenten selv. Sådan er meldingen i et EU-direktiv der må betragtes som en sejr for de mange aktivister der kæmper for retten til at reparerere. Læs mere her.

Nu er der 26 reparationscafeer i Danmark

En aktuel opgørelse viser at der er 26 reparationscafeer i Danmark. Efter en lidt svag start er der ved for alvor at komme en forståelse for at vi skal reagere på “Brug-og-smid-væk”-kulturen. Reparationscafeerne har det dobbelte formål at inspirere/hjælpe folk til at sætte tingene i stand, men samtidig påvirke lovgivningen så der f.eks. er stærkere krav om reservedele, lettere at reparere ting, længere garanti for elektronik, fradrag for reparation. Læs mere om netværket her. Læs mere her om Reparationsværkstedet i Høje-Taastrup, der har eksisteret siden 2001.

Nye standarder styrker cirkulær økonomi for elektronik

Nye standarder for cirkulær økonomi skal gøre det nemmere at reparere eller genanvende elektronikprodukter og forlænge deres levetid. Vil man som virksomhed leve op til fremtidens markeds- og lovkrav, er det godt allerede nu at kende til standarderne. Læs mere her.

Markant flere støvsugere repareres

Køb-og-smid-væk-kulturen er på vej ud, og vi er igen begyndt at reparere vores elektriske apparater. Butikskæden Støvsugerbanden melder om en markant stigning i antallet af reparationer. Læs mere her.

ECO-design – en god ressourcehistorie

Ecodesign er i følge EU-parlamentariker Christel Schaldemose en upåagtet succes. Siden det blev besluttet i 2005 har Ecodesign sat sine spor f.eks. ved gradvis at skrue ned for elektroniske og elektriske produkters energiforbrug. Et eksempel er en støvsuger der før måtte bruge 2000 w nu i dag højst må være på 900 w, og i kraft af design suger mindst lige så godt som de gamle støvsugere. Ecodesign er en væsentlig årsag til at EU i 2020 vil have sænket sit energiforbrug med 20%. Næste skridt med Ecodesign er at få produkterne til at holde længere og gøre dem nemmere at reparere. En af de ting Schaldemose har fokus på at mærke f.eks. køleskabe, frysere, vaskemaskiner med forventet levetid og indrette afgiften efter hvor meget CO2 de har udledt i produktionen. Læs mere om den dedikerede EU-politikers arbejde og ideer her.

Skriv din emailadresse for at følge denne blog og få besked om opdateringer.

Slut dig til 102 øvrige tilmeldte